Skylddelinger Kåsmoli

Fra Skjerstad Wiki
Revisjon per 26. mai 2012 kl. 15:03 av Magne (diskusjon | bidrag) (Ny side: Kilde: Statsarkivet i Trondheim Jnr. 179/1959. KK/MG <br /> Utskrift av protokoll over skyldsetninger i Salten fogderi 1776-1806 står følgende; Pag. 3 " Jens Pedersen Stemland Lændsm...)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk

Kilde: Statsarkivet i Trondheim Jnr. 179/1959. KK/MG
Utskrift av protokoll over skyldsetninger i Salten fogderi 1776-1806 står følgende; Pag. 3 "

Jens Pedersen Stemland Lændsmann for Schiærstad Fierding i Salten Fogderie, tilligemed effterskrevne 6 Eed-sorne LaugRettes Mænd: Ole Pedersen Stemland, Anders Olsen Furnes, Christen Knudsen Løchaas, Elias Pedersen Stochland, Jens Olsen Liønes, Daniel Baltzersen Misvæhr, - Giør Vitterlig at anno 1776 den 25" Juny indfandt vi os effter Velædle og Velbyrdige Hr Lieutenant og Foged Hans Casper Heides Skrefftlige ordre, af næstleden 8de February grundet paa Høyædle og Velbaarne Hr Amtmand de Knagenhielms Resolution af foregaaende 25de January paa Finne-RydningsPladsen Kaasmolie i bemelte Schiærstad Fierding, som nu beboes af de 3de opβiddere Anders Olsen, Ole Olsen og Pauel Joensen for den at granske og overβee samt derefter for noget vist, at skyldsætte til Aarlig Skatter og Landskylds Svarelse. Til denne Foretning var indkaldet anstødende Gaarders opβiddere som var nærværende og intet mod denne Forretning havde at sige; hvorpaa der udi deres Overværelβe blev sat imellem denne Pladses og Gaarden Breches opβiddere følgende Marke Skield og Merker; saasom; paa den nordre Kandt; et Bierg som kaldes Kaasmoedrag som stræker fra Küchelvassen og lige hen til den Høye Rabb; paa den Østre Siide en Elv eller Bæk som kaldes Snedberg-Elven. Paa den Søndre Kandt en Elv kaldet Ræfs-Elven, og paa den væstre Kandt, et Vand som kaldes KiørvigVandet. Dereffter ansaae vi Pladsens Lejlighed, og befandt at derpaa i Alt kan saaes 1 Tønde Korn, men hvor vidt der kunde avles, er uvist effter som denne Pladβ, er u[n]dergiven den vanskelighed at den ligger meget til Fields, og som ofteste indfalder saa tilig Høst, at de ingen fast Forsikring kand giøre sig paa avgrøden. Af EngeMarker kand føedes i alt 6 Kiør, 6 Faaer, 6 Geder, og en Hest, Skoug er der ike mere end det som bruges til HuusFornødenhed. Effter disse Lejligheder kunde vi ike bedre og anderledes skiønne, end at denne Plads, som Hands Kongelig Mayt er tilhørende, bliver skyldsat for 18 M? Fiskesleje og derav aarlig at svare Kongelig Skatter og Landskylds Rig-tigheder, herav en hver opβider svarer for 6 ?? - - - -. Saaledes passeret og forettet, bekræffter vi med vores undertrygte Signeter. Aar og Dag som forskrevet staaer. (L.S) (L.S) .. (L.S) "


Kilde: Statsarkivet i Trondheim J. nr. 613/1969. KK/RL
Utskrift av pantebok litr. D (1808 - 1819) for Salten sorenskriveri, autorisert den 27. april 1808.
Fol. 143 b. No 4. F R. 27 β VI 1812 Betales med 1/2 Deel mere. -
"39. Et Bøxelbrev.
Johan Ernst Berg Foged i Saltens Fogderie, Gjør vitterligt at have af det her i Fogderiet beliggende Kongelige Jordegods, bøxlet og fæstet ligesom jeg herved bøxler og fæster Peter Paulsen, 9 Mark Fiskesleie i Gaarden Kosmoelie, MatrNo 124, i Schierstad Fierding, forhen Paul Jensens Enkes Brug. Den lovlige Bøxel samt Støvlehuud er betalt, thi tillades herved bemeldte Peter Paulsen for sin og Kones Levetiid at bruge og beboe, benævnte Gaardepart, imod at erlægge aarlig og i rette Tid de Kongelige Skatter, Landskyld og Tage 14 β, samt øvrige Kontributioner m:v: holder Huusene paa forommeldte Gaardepart i aabodsfør Stand, Skovenikke til Upligt forhugger, og ingen Huusmænd eller Inderster indtager samt i øvrigt nøie overholder de Pligter Loven har paalagt Leilændige.
Til Bekræftelse under Haand og Seigl. Røevigens Tingstæd den 6te Maii 1812. Berg (L:S)
Til Tugthuuset betales 8 β. -
Reversalen er saalydende:
De ved Loven og forestaaende Fæstebrev mig paalagde Forpligtelser, lover jeg i alle Maader at opfylde.

Peter Paulsen
holt i Pennen.
Datum ut supra "


Lest ved sommertinget for Skjerstad og Saltdal tinglag den 6. mai 1812


Kilde: Statsarkivet i Trondheim J. nr. 1854/1964. KK/GS Avskrift av dokument - koncept til utskiftning.
"Udskiftning af MatrNo Kosmolie og No Kosmoe i Skjerstads Sogn.-

Aar 1828, Onsdag den 19de September, indfandt vi os undertegnede Ole Evjenth Lensmand i Sa: og S: Thingl: samt Forligelsesc: Helge Nielsen øvre Misvæhr paa følgende Gaarde beliggende i Sk: Sogn sc: gl: Mat. Kosmolie, og No Kosmoe, Staten tilhørende den første beboet af Opsidderen Ole Olsen, og den sidste beboes af Bøxelmand Morten Bentsen Kosmoe, samt afgl: Anders Olsens Enke Margrethe Pedersdatter, der hv? bruker 18 M?: Fiskesleie,- for sammesteds i følge Lov af 1821, at foretage en Udskiftingsforretning over disse Gaardes Jord og Skov, der befantes at være i Felledsskab.- Ved denne Forretning mødte Beboerne Ole Olsen, Morten Bentsen, og Enken med Lauværge Anders Stenersen øvre Misvæhr. Man foretog sig først at befare disse Gaardes Udmark og befantes da som tilgrændsende Naboer på væstre Side af Kosmolie Gaarden Brekke og mødte til den Ende Opsidderne paa denne Gaard Peder Olsen, Peder Christensen, Lars Olsen og Hans Hansen der oppgav Skiellemærket saaledes: "Skjellet imellom Kosmolie og Brekke begynder fra Kjukkelvatnet "ved det saakaldte Kosmodrag hvor en Sten ligger ved Veien M?: "+ og gaaer derfra opefter højeste Rab af Moelien og lige til "Fjelds. Paa søndre Side adskjelles Kosmolie og Kosmoe, fra Biørnlie og Statens Alminding Kosmodalen fra Kjukkelvatnet øst efter Refselven til en Elv kaldet Skielelven i Snelien, som gaar lige til Fjelds og adskiller de forhennænte Gaarde, Saaledes ere Gaardene Adskiltdte fra de tilgrendsende Naboers Ejendomme.- Dereftter blev Gaardenes Ind og Udmark samt Skov taget under Befaring, og befantes Gaarden Kosmolie at være adskieldt i Henseende Ager og Eng, men har felleds al Skov med Gaarden Kosmoe; Skiellet imellom disse Gaarde bliver for Eftertiden fra Refselven tet ved Store Myren og lige til Skotmyren hvor der staar en stoer Steen M?: X herfra tet ved Skoven østeftter i lig linie til en Steen staaende norden for Landeveien, ved denne Sidste staaer en stoer Steen udhugget + 19de Septbr. 1828 fra denne i en Steen, herfra til en Hammer opefter en stoer Rab, fra denne til en blaae Hammer M?: + oppe i Lien og fra det sidste Sted til en Hammer paa Fieldet, hvorudi + neden for denne ligger en stoer firkantet Sten, fra Rabbens Begyndelse adskielles Jord og Skov fra hverandre, og ere adskiellige store Træer mærkede med + imellem de anførte mærker i Rabben; Endelig forefantes at disse Gaarde havde en Skovstrækning oppe til Fjelds fra Fløjbak Elven til Skieldelven, der ei ladersig bruge af en Mand, formedelst den lange Afstand og Besværhl., den maatte altsaa deles imellem dem, og tilfaldt den inderste eller østre Deel af denne Skov Ole Olsen Kosmolie fra Skjelelven til omtrent 230 Trin væsten for, hvor en Steen liggende ved Snelivejen blev mærket ved Bogstav M paa væstre og østre Side af + og lige Linie i Fieldet er en stoer Sten merket + og herfra til Fjelde. Saaledes er da Grd: Kosmolie adskieldt fra Kosmoe og udskiftet af felledsskabet.- Gaarden Kosmoe der beboes af 2 Opsiddere blev dernæst forlangt udskiftet af felledsskabet og er Grændseskiellet det samme som forhen i Dag er anført imellem denne og Kosmolie paa væstre Side, paa søndre Refselven i fra dens Udløb og øst eftter til det Skovstykke der er tilfalden Ole Olsen Kosmolie.- Anders Olsens Enkes Brug har Skiellet i mellem Kosmolie fra Refselven paa væstre Side og alt hvad som ligger østen for af Ager, Eng og Skov tilhører samme indtil en Mærkesten staaende paa Sletten m?: A + M herfra til Refselven i lige Linnie imod Søer.- Denne Part tilkommer end videre som Engeslette: fra Biørnsteenen og op efter en Grop i Fieldet, hvor en Sten er nedsadt i Lægden, og alt hvad af Høe som kan slaaes paa østre Side, som nu befindes "opryddet" tilfalder dette Brug lige til Fløi Bakken, hvor til denne Tid har været slaaet; Ved Veien fra Bjørnstenen ligger en stoer Sten M?: M paa væstre, i midten + og paa østre Side A, samt i lige Linie oppe i Lien i Sten M?: +, herfra gaaer Skiellet lige til Fjelds; den Strækning som er anført fra Bjørnstenen lige til en Sten liggende i Snelien ved den almindelige Vej hvorudi m?: paa væstre A i midten + og paa østre M tilhører dette Brug, saaledes har denne Gaardspart sin Ager Eng og Skov i 2de Stykker, som eftter Beliggenheden ei kunne undgaaes.- Morten Bendsens Brug begynner paa Sletten fra Mærkestenenen M. A + M, har herfra Grændseskiellet imellem Kosmolie og denne Part til Fjelds paa Væstre Side paa søndre Side Refselven og lige til Stenen ved den almindelige Vei `?: paa væstre Side M i Midten + og østre A, samt Indremoen paa nedre Side Veien. Desuden tilkommer dette Brug Skovstykket i Snelien som ligger imellem Ole Olsen Kosmoelies og Anders Olsen Enkes Brug M?: paa væstre A + M, og paa østre Side af dette Stykke en Sten M?: paa væstre M + O; desuden Stenen ere mærkede i lige Linie oppe i Lien, for bemeldte Skovstykke. For Eftertiden vedtages at Kreaturene om Vaaren ei maae græsses eller geites paa andens Ager og Eng.- Hvert 10de Aar den 19de September, eller om samme indtreffer paa en Hellig Dag, Dagen eftter, skal de her nævnte Skiellemærker efttersees og forbedres af samtlige nærværende og komende Opsiddere, under en Mulkt af 1spd til Sognets fattigcassa for den Udeblivende.- Videre havde ingen at iagtage ved denne Forretning, hvorfor samme blev sluttet.-

Paa Enken Margrethe Pedersdatters Vegne som Lauværge
Anders StenerSøn.
Ole Ole Sen. Morten Bentsen Kosmoe.-
med paaholden Pen.-
Lars Olsen Brekke paa egne og Svigermoder Anne Olsdatters Vegne.
m: ph: P:
Peder Olsen Brekke. Hans Hansen Brekke. Hans Olsen Hoeseth.
m: ph: P: med paaholden Pen.
Peder Christensen.
Omkostningerne:
Ole Olsen Kosmolie bet. ............. 1 - 30
Morten Bentsen Kosmoe bet. ............. 1 - 105
Anders Olsens Enke bet. ............. 1 - 105
.........
5 spd

Kilde: Statsarkivet i Trondheim J.nr. 1983/1966. KK/TNB
Utskrift av pantebok litr. K (1855-1860) for Salten sorenskriveri, autorisert den 28. august 1855. Fol. 346b No 5 OR 96 s 1859. "No 15 Skjøde.

Underskrevne Lensmand Dessen vedgaar at have solgt ligesom jeg herved for en Kjøbesum af 95 Spdlr til Ole Hansen Pothus sælger og skjøder min eiende Gaard MNo 22 LNo 50 Kosmolid af Skyld gl: 18 M? Fisk ny 1 Daler 13 s. i Skjærstad Præstegjeld. - Da Kjøbesummen fem og nitti Spdlr. er betalt skal bemeldte Gaard Kosmolid med paastaaende Huse forsaavidt de tilhørende Eiendommen, til og underliggende Herligheder og Rettigheter tilhøre Ole Hansen, Hustru og Arvinger, som lovlig erhvervet. - Det bemærkes, at Gaarden er bortbygslet til Ole Edissen og Peder Olsen. Til Bekræftelse under min Haand. Saltnæs 7de Oktober 1859. Dessen. Til Vitterlighed: G W Sejersted. Chr. Evjenth. Lest ved tinget for Skjerstad og Saltdal tinglag 8. oktober 1859.


1 :R.69 :???? 434/0304
26-9-1903
A.b Jul (?) 57

Skylddelingsforretning

Aar 1903 den 21de September sammentraadte undertegnede af Fogden opnevnte Mend, der samtlige har aflagt den for Retsvidner, Syns- og Skjønsmend anordnede Ed, og som saavel i Forhold til Parterne som til Forretninger er habile, paa Gaarden Kaasmoli i Skjerstad Thinglag for efter Begjering af Eieren Hans Anderssen Kaasmo og Kjøperen Ole Pedersen Kaasmoli at utføre en skylddelingsforretning. De i forretningen interesserde var tilstede.

Som Opmand valgtes J. Olsen.

Den gaard, som skal skylddeles har GaardsNo 22 Brugs No 1. Skyld 2 Mark og 67 øre med Gaardsnavn Kaasmoli og eies af Hans Andersen Kaasmo (Kaasmovolden). Der skal fraskilles en halvdel, som er solgt til Ole Pedersen Kaasmoli.

Mendene begav sig derefter ud i Marken sammen med Partene, og blev af disse paavist saavel det samlede Brug som den Del, der nu skal fraskilles og før var afmerket. Efter dette dannes Grendsen for Hans Andersens gjenværende Brug, i syd mot Nabogaarden Kaasmo med en Linje, som gaar fra en nedsat Merkesten paa Refselvbakken og herfra i østlig Retning til en nedsat Sten med + i søndre Kant af Stormyren, videre til nedsat Sten øverst for Stormyren inde i Skoven, og videre til Sten med + øverst i Moen. Herfra gaar Grensen i sydlig Retning til Sten med + i Vest for Landeveien. Herfra i østlig Retning til Merkesten ved Landeveien, hvor + samt Aarstall 1828. Herfra i samme Retning til Sten med + oppe i Uren og herfra til + i en stor jordfast Sten i Skjelsletten; herfra til Storhammeren, hvor + og derfra i nordøstlig Retning til nedsat Sten med + i Lilleakselen, videre til + i jordfast Sten paa Lilleakselen og i samme Retning til + i en stor jordfast Sten paa Storakselen, videre til + i jordfast Sten midt paa Storakselsletten og videre til + i Berg paa Nordsiden af Buveien og videre til + i Berg ved Veten. Nordgrensen for dette Brug gaar fra Refselven i vest fra en paa Elvekanten nedsat Merkesten. Fra denne gaar en Linje i østlig Retning til + i en nedsat Sten ovenfor Stormyren, videre til + i merkesten i Moen paa Nordsiden af Skogveien. Derfra i til + i Sten i Moen og videre ca. 40 Skridt i sydlig Retning til + i Sten. Herfra gaar Linjen i østlig Retning til nedsat Merkesten ovenfor Landeveien og videre til + i Sten i Labakken. Herfra i nordøstlig Retning til Merkesten Sydsiden ”Kalaakeren” og videre til nedsat Merkesten i dybeste Dal Sydsiden Storsteinen og videre til + i en stor jordfast Sten paa nedre side Buveien. Herfra gaar Grensen mot sydøst til + i Berg ovenfor Uren og videre i østlig Retning til nedsat Merkesten nedenfor øvre Buveien og videre til + i jordfast Sten ved Buveien, og videre til + i Sten i Uren og derfra til Grensen mod Brekke. Eiendommen mellom disse Grenser tilhører Hans Andersen. Den til Ole Pedersen frasolgte Del ligger på Nordsiden af denne grense og begrendses i vest af Refselven og Kjukkelvatnet. Nordgrensen gaar fra en ved Kjukkelvatnet i Kaasmohalsen nedsat Merkesten til + i Berg, videre til + i Berg ovenfor Landeveien og videre over to Merkestener i samme Retning til + i Sten i Uren og videre til Grensen mod Brekke i Molirabben. Paa Nordsiden af denne Grense og mot Nabogaarden Brekke, adskilt fra denne ved Kaasmohalsen, har Hans Andersens Brug en skogteig ca. 100 skridt bred.

Dessuten erholdes saavel den gjenværende som den frasolgte Del hver en Halvdel af den saakaldte Sneliteig, der begrændses i syd af Refselven, i øst af Snebergelven samt ovenfor dennes Utspring af en Merkesten oppe i Fjeldet, i nord mod Grensen til Brekke, mot vest fra + i Sten ved Sneliveien og videre i nordøstlig Retning til + i en Hammer ved Kilden, videre samme Retning til + i flere Stener opefter Lien til + i Sten i Snelirabben. Midtlinjen af denne Skogteig gaar fra Refselven i nordøstlig Retning til + i en Helle ovenfor Sneliveien, videre til + i en stor jordfast Sten, nedre side Skogveien (Nerlemmen), videre til + i en stor jordfast Sten og videre til + i en jordfast Sten i Lien, videre til + i jordfast Sten i Lien, og videre til + i nedsat Sten ved et dike, og videre til en jordfast Sten sydsiden Myren. Paa østsiden af denne Linie har Hans Andersens Brug erholdt sin Part og paa Vestsiden Ole Pedersens.

Efter bedste skjøn antages 1) at Hans Andersen gjenværende Brug der beholder BrugsNo 1 og erholder Navnet Vollen at utgjøre ½ af det udelte Brug, hvorefter det faar en Skyld af 1 Mark 33 Øre, og 2) Ole Pedersens Del, der faar BrugsNo 2 og Navnet Libak at utgjøre den anden ½ af det udelte Brug, hvorefter dette faar en skyld af 1 Mark 34 Øre, idet den ved Forholdstallets Anvendelse framkomne Brøk med en hel Øre besluttes tillagt Ole Pedersen Del.

Det bevidnes: at det udelte Brug ikke før har ligget i Fellesskap udenfor Havnegangens Vedkommende, at intil nye Fellesskab ved Delingen er opstaadt, at hvert af de nye Brug har faaet sine Eiendele saameget samlede, og at de dem tillagte Teige har erholdt en for Fredning og Benyttelse paa hensigtsmessig Form som der Stedlige Forhold tillader, samt at en videregaaende Deling ansees utilraadelig. Videre bevidnes at de her delte Brug som selvsetndige Eiendomme antages at have saa stor Salgsverdi i almindelig Handel, at de giver fyldetsgjørende Sikkerhed for Matrikelskat og andre offentlige afgifter med tilleg at de ved Tvangssalg forbundne inddrivelsesomkostninger.

Forretningen bliver at afhjemle paa Høstthinget for Skjerstad Thinglag 25 og 26/9, denne Maaned, hvorav Partene gives fornøden Underretning.

At Forretningen er utført efter bedste skjøn og i henhold til vor Ed som Retsvidner, Skjøns- og Taksaktiendsmænd, erkleres herved

Fogdens Opnevnelse Vedlegges Forretningen.
Jakob Fredriksen J. Olsen
(sign) (sign.)
Johs Olsen Hans E Olsen
(sign) (sign)
Afhjemlet paa Høstthinget for Skjerstad 25 Septbr. 1903
D. E. Jæger
(sign)
Lest under retten ved Høstthinget for Saltens Sorenskriveri, Skjerstad Thinglag, den 26
September 1903, extraherets, indført og antegnet.
Afhjemling og thinglysning 10-ti-kroner betalt. D. E. Jæger
(sign)
For afhj. og thl bet Kr. 10.-
29/903 D.E. Jæger (sign)

Avskrevet fra originalt skylddelingsdokument samt protokoll fra Høstthinget, Skjerstad Thinglag 26. september 1903.
Avskriften er gjort etter beste evne, og er ikke ment å være et juridisk gyldig dokument.
Utført av: Olav Ramberg, Rune Ramberg, Tore Ramberg.
Opprettet: 1. desember 2001. Sist redigert: 3. desember 2001


11
19-4-27.
13 - 292

Sp. 911/26-27.
Skjøte
paa Kosmoli i Skjerstad
Skjøte Slj:?12 / 1927

Underskrevne Bengte Pedersen Kaasmoli vitterliggjør at ha solgt likesom jeg herved til min søn Laurits Marselius Bernhard Kaasmoli selger og overdrar min og min avdøde mand Ole Pedersen Kaasmoli,s i følge skjøte av 1904 eiende gaard Libak av Kaasmoli, gaard.nr.22, bruksnr. 2 av skyld 1 mark og 34 øre, i Skjerstad tinglag, paa følgende betingelse :

Kjøperen skal yte mig for min livstid føderaad svarende til en aarlig verdi av kr 300 - tre hundred kroner - likesom jeg skal ha ret hus og pleie. -
Den omforenede Kjøpesum utgjør Kr 3250 - tretusen to hundred og femti kroner - og blir at avgjøre saaledes :
Kjøperen overtar følgende paa eiendommen og boet hvilende gjeld:
I To laan i Arbeiderbruk og Boligbank, oprindelig henholdsvis Kr 500 og Kr 2000, nu tilrest henholdsvis ca 400 Kr. og 2000. Kr tilsammenca Kr 2400.- - to tusen fire hundred Kroner
II Laan i Saltdal Privatbank tilrest ca 400 Kr - fire hundred Kroner.
III Gjeld til Skjerstad Provianteringsraad Kr 450-fire hundred og femti Kroner
Da kjpesummen saaledes er avgjort paa omforenet maate skalnevnte gaard Libak av Kaasmoli med samtlige paastaaende huse samt tilliggende herligheter og rettigheter følge of tilhøre kjøperen som hans retsmessige eiendom for hvis overdragelse ?? blir hjemmel efter loven .
Kaasmoli den 11 februar 1927
Bente Pedersen Kaasmoli (sign)
Til vitterlighet : Kristian Vesterli (sign)
Forannevnende skjøte vedtas av meg som kjøper. Laurits Olsen Kåsmoli (sign)

Til vitterlighet ( Kåsmoli den 16 april 1927
Kristian Vesterli (

Vi underskrevne arvinger efter Ole Pedersen Kaasmoli erklærer herved at ?værende salg av gaarden Libak av Kaasmoli til vår bror Laurits Kaasmoli skjer med vårt samtykke
Kaasmoli den 11 februar 1927

Peder Kaasmoli (sign), Anna Kaasmoli (sign) Ole Kåsmoli (sign)

At Peder Olsen, Anna Olsen, Laurits Olsen, Kristen Olsen og Ole Olsen er avdøde Ole Pedersen Kosmolid, død 21/4 1926 og gjenlevende hustru Bente Pedersen Kåsmolis fellesbarn og eneste og myndige arvinger, bevidnes.>br />

Skjersatd lensmandskontor den 14 februar 1927 .